I Want Your Skull!

50 kranier fra Secret Weapon Miniatures

50 kranier fra Secret Weapon Miniatures

Der kom et lille køb med posten i dag. En pose med 50 plastikkranier fra Secret Weapon Miniatures. Perfekt til baser, conversions og terræn. Der er flere producenter, der sælger kranie. Flere er også billigere end Secret Weapon, men jeg faldt for det faktum, at der er fire forskellige typer kranier i posen. De fleste andre sælger kun en model.

Klanen Crazaks skytter

Seks dværge med armbrøst. Det er klassiske Marauder-dværge fra 1990. Fine figurer, men med mange små detaljer – sløjfer og den slags. Det tager tid! Mit gul-grønne farvevalg er måske ikke så ”dværgsk” og skyldes ene og alene dovenskab. For nogle måneder siden købte jeg et unit dværge med spyd (også Marauder-figurer). De var malede i gule og grønne farver. Figurerne er faktisk så godt malet, at jeg ikke umiddelbart vil male dem om. For at skabe en klanidentitet må jeg dermed også acceptere spydmændenes uniformer. Det gode ved dette er, at jeg har lejlighed til at arbejde med nogle farver jeg ikke normalt bruger så meget – især den gule. Idéen til dværgenes baser har jeg i øvrigt tyvstjålet fra Jaeckel.

Beklager billederne er blevet lidt uskarpe.

IMG_4677

 

IMG_4661

 

IMG_4670

 

IMG_4668

IMG_4667

 

IMG_4672

 

IMG_4664

 

IMG_4663

 

Greenskins

Her er fem grønhuder; to orker og tre goblins. De skal alle bruges til det scenarie jeg arbejder på – mere om det en anden gang.  Det er alle ret gamle figurer. Orkerne er fra Citadels Lord of the Rings-serie, produceret o. 1985, og er såkaldte ”orcs of the white hand”. De er en del spinklere end de senere orker fra slutningen af 80’erne. Dog stadig hæderlige figurer. Jeg er glad for skjoldet med øjemotivet. Skjoldet tog fjollet lang tid at lave, men heldigvis er jeg helt tilfreds med resultatet.

De to af goblinerne er klassiske Bob Olley-goblins fra tiden 1987-88. Fine figurer med masser af karakter. Den ene har fået et nyere skjold – fra en beastman tror jeg nok. Den sidste figur er den velkendte ”vile goblin” fra Monster Starter Set, udsendt 1985 i et kæmpe antal. Han er ikke helt så fed som Olleys goblins, men der var noget tilfredsstillende ved at male ham. Lidt som at gense en god gammel ven. Han må være en af de første figurer jeg har malet i sin tid, og derfor er det ret sjovt at vende tilbage til ham igen efter så mange år.

DSCN4051

DSCN4055

 

DSCN4060

DSCN4061

DSCN4066

DSCN4068

DSCN4073

DSCN4076

DSCN4078

DSCN4082

 

 

 

Nottingham here we come!

Slaanesh warband

Slaanesh warband

Så er mit Slaanesh warband afsluttet. 9 beastmen, 6 orker, en troldkvinde og min chaos champion. En virkelig god fornemmelse at få det hele på plads. Min champion, Kashawa The Bringer of Unknown Pleasures, er en conversion; en halv temple guard fra Shadowforge og en halv Marauder witch elf fra 1991. Skjoldet er lavet af en goblin-ansigt og en hel del green stuff. I det hele taget er der meget green stuff på figuren. Jeg er ikke helt tilfreds med hende, men nu bliver det ikke anderledes. Billeder af de enkelte figurer findes i de ældre indlæg.

Jeg skal naturligvis også lave en baggrundshistorie for gruppen. Tænker at min champion og troldkvinden er søstre. Måske witch elves, der er faldet for Slaaneshs søde sang?

Chaos champion: Kashawa The Bringer of Unknown Pleasures

Chaos champion: Kashawa The Bringer of Unknown Pleasures

Chaos champion

Chaos Champion of Slaanesh

 

Skov til kamppladsen

Jeg har lavet nogle træer. Det er ikke noget jeg har haft stor succes med før, men denne gang er det faktisk blevet et ganske hæderligt resultat. Træstammerne er grenstykker, hvori jeg har boret kviste. Trækronerne er ståluld, som jeg har flosset til store ”totter”. Tricket er ikke at rive ulden i stykker – den skal forblive en samlet sky, som så kan trækkes ned over træskelettet. Stålulden er derefter sprøjtet grøn, dyppet i vandfortyndet trælim, og dernæst rullet i hobbygræs. Jeg borede derefter en lille stift i bunden af træet, som er med til at holde dem fast på den træplade de afslutningsvis blev monteret på.

En relativt lang proces, men resultatet ser rigtig godt ud. Tilmed er det en hel del billigere end de træer du kan købe.

DSCN3960

DSCN3972

DSCN3962

DSCN3964

DSCN3967

DSCN4014

DSCN4018

DSCN4016

DSCN4007

 

DSCN3976

 

DSCN3985